Kolesterol er vigtigt for sin sundhed

Et højt kolesteroltal er farligt for dit helbred. Det er, hvad vi får at vide hos lægen, og det er derfor, at mange millioner mennesker verden over får kolesterolsænkende medicin. Grænsen for hvornår kolesteroltallet er normalt, og hvornår det er forhøjet bliver gradvist lavere, hvilket betyder, at stadig flere mennesker bliver medicineret. Hvis du har type 2 diabetes, eller hvis du har hjerte-kar problemer, vil du endda få ordineret kolesterolsænkende medicin, uanset om dit kolesteroltal er forhøjet eller ej.

Er det rigtigt at sænke kolesteroltallet ved medicinering? Jeg tror det ikke. I hvert tilfælde ikke i det omfang det er tilfældet i dag, hvor ellers raske og sunde mennesker får ordineret medicin, blot fordi en blodprøve viser, at deres kolesteroltal er højere end hvad WHO og sundhedsstyrelsen anbefaler.

Følgende påstande lyder nok velkendte for de fleste:
• Et højt kolesteroltal er farligt.
• Kolesteroltallet stiger, hvis vi spiser for meget mættet fedt.
• Et højt kolesteroltal forkalker vores pulsårer.
• Der er større risiko for en blodprop i hjertet eller i hjernen, hvis blodårerne er forkalkede.

Men er der videnskabeligt belæg for disse påstande? Det er der flere der ikke mener. Bla. læge Uffe Ravnskov, som har gransket hundredvis af videnskabelige forsøg, der er blevet lavet omkring kolesterols virkning på kroppen – forsøg som langt overvejende bekræfter, at et højt kolesteroltal er farligt for helbredet. Uffe Ravnskovs mening er dog en helt anden, og hans vurdering og gennemgang af forsøgene gør han bla. rede for i sine bøger: ”Kolesterol – myter og realiteter” og ”Hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt”. Han har desuden skrevet flere artikler om emnet.
Uffe Ravnskov står ikke alene med sin kritiske holdning til kolesterol kampagnen. Flere forskere og læger deler hans kritiske holdning og efter at have læst hans bøger, er jeg helt sikker på, at jeg aldrig nogensinde skal have kolesterolsænkende medicin.
Jeg vil nedenstående gøre rede for nogle af Uffe Ravnskovs forklaringer og synspunkter, som de fremgår i hans bøger.

Kolesterol er et livsvigtigt molekyle. Man kan f.eks. ikke bygge cellevægge og nervetråde op uden kolesterol. Flere af kroppens hormoner produceres med hjælp fra kolesterol molekylet, ligesom kolesterol er nødvendigt, for at solen kan danne D vitamin, når strålerne rammer huden. Endelig kan vores hjerne ikke fungere uden kolesterol. De kemiske forbindelser, der starter nerveimpulserne, kræver en konstant kolesterol produktion. Derfor er det heller ikke så underligt, at den højeste kolesterol koncentration findes i hjernen.
Lipoproteinerne HDL, LDL og VLDL (de proteiner, der transporterer kolesterol rundt i blodet) transporterer, binder og neutraliserer bakterier og virus. Mennesker med et lavt kolesteroltal angribes derfor lettere af forskellige infektionssygdomme.

Kolesterolet er så vigtigt for os, at hver eneste celle i kroppen er i stand til at producere det. Hvis cellerne behøver mere end de er i stand til at lave, kommer leveren cellerne til hjælp og frigør kolesterol via blodbanen.
Vi får også kolesterol gennem kosten. Kolesterol findes i alle animalske fødevarer dvs. kød, mælkeprodukter og æg. Vi producerer 3-5 x mere kolesterol, end det vi spiser. Hvis vi spiser for lidt kolesterol øges produktionen, og hvis vores kost er meget kolesterolholdig, falder den. Det er derfor, det er så svært at påvirke vores kolesteroltal ved udelukkende at ændre på kosten.

Mættet fedt får kolesteroltallet til at stige siger WHO, men selvom der er blevet lavet utallige forsøg for at dokumentere dette, er det er åbenbart sparsomt med beviserne. Omvendt er der flere studier der viser, at de mennesker som fråser i mættet fedt, ikke har højere kolesteroltal end dem, som følger de gængse kostråd. Dermed ikke sagt at det er ligegyldigt, hvor meget fedt man spiser, for det har mange andre konsekvenser for helbredet, men i forhold til kolesteroltallet er betydningen isoleret set minimal.
Flere end 30 studier viser, at mennesker der fået en blodprop i hjertet, ikke har spist mere mættet fedt end andre. I en rapport fra 2009 fra WHO konkluderes det da også, at man ud fra de nuværende undersøgelser ikke kan finde tilstrækkelige beviser for, at kostens indhold af fedt har betydning for risikoen for at få en blodprop i hjertet.

Der er altid er kolesterol i åreforkalkede arterier og den gængse opfattelse er derfor, at det er kolesterolet, der er årsag til åreforkalkning og hjerteinfarkt. Ud fra denne opfattelse vil risikoen altså forøges jo højere kolesteroltallet er. Men det er ikke tilfældet.
Der vil altid være kolesterol i arterierne, uanset om de er forkalkede eller ej, men graden af åreforkalkning har ingenting at gøre med blodets indhold af kolesterol. Dette blev konstateret første gang i 1936 og er blevet bekræftet igen og igen siden hen. Flere forskere har da også konkluderet, at åreforkalkning og hjerteinfarkt næppe kan forebygges ved at sænke kolesteroltallet.
Grunden til at der er kolesterol i vores arterier, kunne jo også være fordi det tjener et formål. Mennesker som har et højt kolesteroltal har det måske af den årsag, at det er nødvendigt for deres sundhed. De høje kolesterolværdier bliver ofte målt hos overvægtige og inaktive personer, men det er måske fordi deres kroppe er hårdt belastet grundet uhensigtsmæssig livsstil og derfor behøver hjælp via et højere kolesteroltal.
Jeg ved godt, at det er en helt anden og meget kontroversiel måde at anskue kolesterol kampagnen på, men hvis du læser Uffe Ravnskovs bog, giver det rigtig god mening.

Der er flere faktorer der tyder på, at et lavt kolesteroltal ikke er gavnligt for kroppen:
• Immunforsvaret fungerer dårligere hos personer med lavt kolesteroltal.
• Personer med lavt kolesteroltal får lettere infektioner.
• Ældre mennesker med et højt kolesteroltal lever længere end ældre mennesker med et lavt kolesteroltal.
• Depression og selvmord ses oftere hos mennesker med lavt kolesteroltal. Mentale forstyrrelser er i det hele taget mere almindelige hos personer med et lavt kolesteroltal.
• Ved lave kolesterolværdier, har kroppen svært ved at omdanne solens D vitaminrige stråler, til det aktive D vitamin som vores krop har brug for.

I Rusland er det ligefrem en risikofaktor at have et lavt kolesteroltal.

Den kolesterolsænkende medicin virker efter hensigten, idet de vitterligt sænker kolesteroltallet. Spørgsmålet er jo så bare, om det overhovedet er hensigtsmæssigt, eller om medicinen gør mere skade end gavn. Som nævnt ovenfor har et lavt kolesteroltal flere konsekvenser for helbredet.
Medicinen har desværre også andre konsekvenser i form af ubehagelige bivirkninger som:

  • Træthed, nedsat energi niveau
    • Svage muskler.
    • Muskelsmerter/spændinger i benene.
    • Nerveskader/polynerupati (diabetikere er specielt udsatte, hvilket jo er grotesk, idet de praktiserende læger har fået besked på at ordinere kolesterol sænkende medicin til diabetikere uanset deres kolesteroltal).
    • Impotens.
    • Dårlig hukommelse.
    • Øget risiko for cancer.
    • Stigning i antallet af leverenzymer som følge af overbelastning af leveren.

Bivirkningerne ved medicinen kommer i de fleste tilfælde snigende, fordi det ikke er selve medicinen, som patienterne ikke tåler, men derimod dens effekter. Derfor er der også mange, der ikke er klar over, at symptomerne rent faktisk stammer fra medicinen.

Jeg kan kun anbefale alle, der tager kolesterolsænlende medicin at forholde sig kritisk til medicinen og evt. læse Uffe Ravnskovs bøger eller søge viden på nettet.

En ting er helt sikkert. Den helt store vinder i denne kolesterolforskrækkede tid er medicinalindustrien. Selv samme industri som er sponsor til langt de fleste forsøg, der viser, at et højt kolesteroltal er farligt. Jeg synes det er tankevækkende. Hvad synes du?