Du kan leve længere hvis du elsker din lever

Det er velkendt for de fleste, at leveren er kroppens vigtigste afgiftningsorgan, og at den spiller en stor rolle for kroppens sundhed. Der er dog delte meninger indenfor lægevidenskaben om, hvorvidt det er nødvendigt at hjælpe leveren på vej i form af en udrensende kost og deciderede udrensningskure, eller om leveren er designet til at kunne klare de giftstoffer vi udsætter den for i form af junkfood, sukker, tilsætningsstoffer, transfedtsyrer, inaktivitet, stress, forurening mm.

Efter at have læst Andreas Mouritz’ bog ” Elsk din lever og lev længere”, er jeg dog ikke i tvivl om at det er en rigtig god ide, at du passer godt på din lever. Andreaz Mouritz forholder sig i bogen kritisk til den konventionelle medicin og sundhedsvæsnets evne til at helberede forskellige sygdomme og skavanker.
Andreas Mouritz hævder i sin bog, at det er muligt at bekæmpe kroniske sygdomme. Han beder læseren rette opmærksomheden mod leveren, der kontrollerer, hvordan hver eneste celle i kroppen udvikler sig og fungerer. Når leveren ikke er i stand til at varetage sine funktioner, fordi den overbelastes eller belastes forkert, dannes der galdesten, som tilstopper leveren. Det er galdestenene i lever og galdeblære, som ifølge Andreaz Mouritz udgør en af de største og alvorligste helbredsrisici overhovedet. Bogen forsyner samtidig læseren med brugbare retningslinjer for, hvordan man undgår, at der dannes galdesten, og endelig giver den en brugsanvisning i, hvorledes man derhjemme selv kan fjerne galdesten ved en leverskylning.
En utrolig interessant og lærerig, men også meget kontroversiel bog, som jeg bestemt kan anbefale.

Uddrag fra bogen “Elsk din lever og lev længere”

Uddrag fra indledningen:
Leveren har direkte kontrol over, hvordan hver eneste celle i kroppen udvikler sig og fungerer. Enhver dysfunktion, mangeltilstand eller anomali i cellevæksten skyldes hovedsagelig en dårlig leverfunktion. Selv efter, at leveren har mistet op til 60 % af sin oprindelige effektivitet, har den i kraft af sin usædvanlige udformning og opfindsomhed mulighed for at fungere ”normalt”, hvilket giver sig udtryk i normale levertal i blodprøver. Denne vildledning af både læge og patient til trods, kan de fleste sygdomme nemt spores til leveren. Det første kapitel i bogen beskæftiger sig med denne yderst vigtige sammenhæng.

Bortset fra at medvirke ved fordøjelsen af fedt, kalcium og proteinholdige fødevarer, er galden også nødvendig for at opretholde et normalt niveau af fedtstoffer i blodet, fjerne giftstoffer fra leveren, bidrage til at opretholde den rigtige syre/base balance i fordøjelseskanalen og holde tyktarmen fri for skadelig bakterievækst. For at bevare et stærkt og sundt fordøjelsessystem og sørge for næringsstoffer til kroppens celler i den rette mængde, skal leveren producere 1- 1,5 liter galde om dagen. Alt hvad der ligger under, vil med sikkerhed skabe problemer i forbindelse med fordøjelsen af maden, udskillelsen af affaldsstoffer og kroppens fortløbende afgiftning af blodet.

Som eksempler på kostrelaterede årsager til galdesten er der bla. et afsnit om overspisning og fedtfattige diæter.

Overspisning:
Blandt alle de fejl man kan begå mht. til spisevaner, er overspisning den der påvirker helbredet mest. Ved regelmæssigt at spise for meget mad eller at spise hyppigere, end kroppen har brug for til sin ernæring og opretholdelse, reduceres fordøjelsessafterne (herunder galden) i stadig højere grad. Dette efterlader en stor del af den mad man har indtaget, utilstrækkeligt fordøjet. Ufordøjet mad gærer og går i forrådnelse og bliver en stadig kilde til skadelig mikrobiel aktivitet. Denne ret unaturlige måde at nedbryde maden på ændrer tarmmiljøets pH-værdi (syre-base-balancen), så det bliver gunstigt for væksten af gærsvamp og parasitter.
Jo mere man spiser for meget, jo færre næringsstoffer står der til rådighed for kroppens celler. Faktisk fører konstant overspisning til at cellerne sulter, hvilket fremkalder en stærk trang til at spise oftere end normalt.
At spise til man føler sig fuldkommen mæt, eller til at man føler man ikke kan spise mere, er et klart signal om, at maven har nået det punkt, hvor den fungerer dårligt. Mavens fordøjelsessafter er kun i stand til at forbinde sig med den føde, man har indtaget, så længe maven højst er ¾ fyldt. To håndfulde mad med top på svarer til ca. ¾ af mavens størrelse Det er den maksimale mængde mad, maven kan klare at behandle ad gangen. Derfor er det bedst at holde op med at spise, når man er kommet til punkt, hvor man føler, at man godt kan spise en lille smule mere.
Hvis man stadig er lidt sulten, når man går fra bordet, fungerer fordøjelsen meget bedre, og det forhindrer, at man får galdesten og andre sygdomme.

Fedtfattige diæter:
Promoveringen af fedtfattig kost som ”den sundeste kost af alle”, kan til dels være forklaringen på den stadige forøgelse af lever- og galdeblæresygdomme blandt befolkningerne i den udviklede verden. Man forkynder til stadighed, at fødevarer med et højt proteinindhold er vigtige for udvikling af fysisk styrke og vitalitet. Fedtstoffer har derimod været stemplet som synderen, der er årsag til mange af nutidens kroniske sygdomme, bla. åreforkalkning.
Overforbruget af proteinholdige fødevarer i de industrialiserede lande har været årsag til en række kredsløbslidelser uden fortilfælde samt dødsfald som følge af hjerteanfald. Til sammenligning ser man kun meget sjældent disse helbredsproblemer blandt etniske grupper, som hovedsageligt lever af vegetarmad. Selvom en balanceret vegetarkost kan indeholde store mængder af fedtstof, ser det ikke ud til at fedtstoffer har nogen skadelig virkning på kredsløbet (medmindre, selvfølgelig, at det indeholder skadelige transfedtsyrer). Derimod medfører indtagelse af for meget protein af animalsk oprindelse til, at leverens blodkar fortykkes, hvilket fører til dannelse af galdesten i leverens galdegange. Tilstedeværelsen af galdesten reducerer ydermere leverens produktion af galde. En nedsat udskillelse af galde undergraver kroppens evne til at fordøje fedtstoffer. Fordi mennesker, som spiser for meget animalsk protein, lider af dårlig fordøjelse og måske en tendens til at tage på i vægt samt andre former for ubehag, der skyldes denne tilstand, siger lægen til dem, at de skal skære ned på kostens indhold af fedtstoffer. Men dette forhindrer galdeblæren i at tømmes helt for sit indhold af galde og fører til endnu flere problemer med fedtfordøjelsen. Til sidst vil kroppen komme til at mangle essentielle fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Dette udløser en forøget kolesterolproduktion i leveren, som fører til, at der dannes endnu flere galdesten. Jo mindre fedtstof kroppen vi får i kosten, jo værre bliver situationen. Men eftersom feststoffer ikke længere kan fordøjes ordentlig, kommer kroppen ind i en ond cirkel, som i de fleste tilfælde kun kan bremses ved at fjerne alle galdesten fra leveren og galdeblæren og derpå gradvis øge indtagelsen af fedtstoffer til et normalt niveau.

Spændende læsning ikk’ 