Om SundMedKost

Tina Wolsgaard

Hej. Jeg hedder Tina Wolsgaard og står bag SundMedKost

Det, vi tilbyder vores krop i form af kost og motion, afspejler sig i måden vi ser ud og måden vi trives på.

Formålet med min virksomhed, SundMedKost, er at give dig indsigt i, hvordan du giver din krop de bedste byggestene til at skabe balance, trivsel og velvære. Jeg vil lære dig, hvordan du bygger kroppen op fremfor at nedbryde den med dårlige vaner.

Min tilgang til dig er holistisk, hvilket vil sige, at jeg ikke bare tager udgangspunkt i de symptomer du har, men prøver at finde frem til årsagen og tilrettelægge en vejledning/behandling herudfra.

Jeg arbejder primært med vejledning i forhold til vægttab, men vejleder desuden indenfor andre områder såsom:

  • Fordøjelsesproblemer
  • Fødevareintolerance
  • Hormonelle ubalancer
  • Syre/base ubalancer
  • Mangel på energi, overskud og velvære
  • ….eller hvis du bare søger inspiration og viden til en sundere hverdag

Jeg lægger i min vejledning vægt på nærvær, fortrolighed og respekt for dig og dine udfordringer.

Mit mål er at skabe varige positive forandringer i din hverdag.

Min baggrund

Kostvejleder

Færdiguddannet fra Kostakademiet i Hover i 2009, og har siden da arbejdet som Kostvejleder i varierende omfang. I 2010 startede jeg SundMedKost.

Fysioterapeut

Færdiguddannet fra Skodsborg Fysioterapeutskole i 1993. Jeg har arbejdet få år på klinik, men mit primære arbejdsområde har været rehabilitering og genoptræning hos Silkeborg kommune i knap 20 år. Jeg praktiserer ikke længere som fysioterapeut, men bruger min viden og træningserfaring i min vejledning.

Bach terapeut

I 2014 blev jeg certificeret som Bach terapeut. Jeg oplever ofte i min kostvejledning, at det er de mentale blokeringer/ubalancer, som gør det svært at opnå det ønskede vægttab og/eller den ønskede livsstilsændring.
Bachs Blomsterremedier kan understøtte den livsstilsændring, som er nødvendig for at opnå et vægttab samt hjælpe i andre situationer, hvor du har det svært.

Læs mere om Bach blomsterdråber her

Heilpraktiker

Jeg er i gang med en treårig uddannelse som Heilpraktiker – forventet afslutning i 2018.

Heilpraktiker uddannelsen er naturmedicinens grunduddannelse. Som Heilpraktiker mestrer man mange af de grundlæggende elementer i en naturmedicinsk forståelse af sygdom og sundhed. Vi lærer bla. om homøopati, irisanalyse, øreakupunktur, urteterapi, menneskekundskab og homotoksikologi. SÅ spændende!

Følg med på min blog, hvor jeg jævnligt skriver om, hvad jeg lærer på uddannelsen

Vil du vide mere? Kontakt mig på telefon 30 24 05 72.