Ærtepuré

print
Ærtepuré kan erstatte pesto både som smørelse på din sandwich, som dip til gulerodsstavene eller som en slags kold sauce/dressing til kød og grøntsager.
Er rigtig let at lave og smager faktisk bedst, synes jeg, hvis den får lov at trække natten over, så smagen træder mere i karakter.

Til en pæn portion skal du bruge:

  • 5 dl optøede ærter
  • Saft af 1/2 – 1 citron
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld mandler
  • 2 spsk. olivenolie – måske mere
  • 1 tsk. tørret rosmarin
  • 2 spsk. god sojasauce eller tamari
  • 2 spsk. koldt vand
  • Lidt chilisauce (kan udelades)
  • Smages til med hav- eller urtesalt og lidt friskkværnet peber

Så let er det:

Alle ingredienserne kommes i en foodprocessor eller minihakker og blendes til en jævn masse. Konsistensen skal være tyk og grødet. Der kan tilsættes ekstra olie, hvis puréen ønskes tyndere.