Fladbrød med kerner og tørret frugt

print
Denne opskrift har jeg fra Helle Kofoeds opskriftsbog “Sundere sødt”. Et lidt alternativt knækbrød til den søde side, som smager fantastisk.

Det skal du bruge:

  • 100 g rosiner
  • 100 g finthakkede dadler
  • 100 g finthakkede tørrede abrikoser
  • 100 g sesamfrø
  • 100 g hørfrø
  • 100 g solsikkekerner
  • 100 g græskarkerner
  • 50 g havregryn
  • 250 g speltmel
  • 1/2 dl olivenolie
  • Ca. 2 dl vand

Så let er det:

Alt blandes sammen – olie og vand tilsidst.
Dejen deles i 2 lige store portioner og rulles ud mellem 2 stykker bagepapir, så hver portion ca. fylder en bageplade.
Dejen skæres forskæres i passende stykker inden bagningen.

Bages ved 180 grader varmluft i ca. 20 min.

Firkanterne brækkes fri fra hinanden, når de kommer ud af ovnen.