Grøntsags lasagne

print
Lækker fyldig lasagne, som efter min mening slår den traditionelle lasagne med flere længder. Denne portion er stor nok til en sulten familie på 4.
Spis f.eks. dampede broccoli til.

Det skal du bruge:

  • 2 store løg
  • 2 store gulerødder
  • 1 stor persillerod/pastinak
  • 3 spsk. tomatpure
  • 200 g hel boghvede
  • 3 dl grønsagsbouillon
  • 2 spsk. hk. persille
  • Fuldkorns lasagneplader
  • Sesamfrø og rasp til gratinering
    Sauce:
  • 2 ½ dl mælk
  • 150 g urteflødeost af en slags (ikke en light udgave)
  • Salt, peber, revet muskat

Så let er det:

Løg, gulerødder og persillerod hakkes i stavhakker. Svitses i olivenolie.
Tomatpure, boghvede og persille tilsættes.
Bouillon tilsættes.
Lad blandingen simre i 10 min.
Saucen laves ved at bringe mælken i kog, hvorefter flødeost og krydderier tilsættes.

Retten kommes i et lille firkantet ildfast fad (ca. 20 × 25-30) i rækkefølgen fyld, sauce, plader (der er nok til 2 lag plader). Der sluttes af med sauce øverst og drysses med sesamfrø og rasp.

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min.

  • Dato 13. februar 2017
  • Tags Grøntsagsretter