Kyllingefrikadeller m/ grøntsager

print
Disse kyllingefrikadeller indeholder halvt kød og halvt grøntsager. De er gode både kolde og varme, alene eller som en del af et måltid.

Det skal du bruge:

  • 500 g. grøntsager – f.eks. gulerødder, porrer, pastinak og løg
  • 500 g hakket kyllingekød
  • 5 spsk. kogt quinoa
  • 2 æg
  • 3 tsk. salt
  • 1 tsk. koriander
  • 1 tsk. spidskommen
  • Peber

Så let er det:

Grøntsagerne hakkes helt fint i foodprocessor eller minihakker.
Kyllingekød, æg og krydderier tilsættes.
Farsen formes til små frikadeller, som sættes på en bageplade. Pensl. evt. med lidt olivenolie.
Bages i ovnen ved 180-190 grader varmluft i ca. 25 min., men kan også steges på panden i smør, kokosolie eller olivenolie.