Nøddebrød med squash og gulerødder

print
Lækkert og utrolig velsmagende brød i stenalder kategorien helt uden mel.
Brødet er dejlig svampet takket være gulerod og squash.
Og så er det superlet at lave…mere kan du da ikke forlange:-)

Opskriften har jeg fra Charlotte Rasmussen, som er sundhedsekspert, og som du kan læse meget mere om på www.sundforsjov.dk. Hun skriver rigtig godt, og jeg kan klart anbefale hendes nyhedsbrev og blog!

Til ét brød skal du bruge:

  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hasselnødder – mellem/finthakket
  • 2 dl mandler – mellem/finthakket
  • 1 stor fintrevet gulerod
  • ½ fintrevet squash (pres væden fra – ellers bliver brødet for fugtigt)
  • 4 æg
  • 1 spsk. Fiberhusk
  • 1 tsk. havsalt
  • 2-3 spsk. olivenolie

Så let er det:

Det hele røres godt sammen og kommes i en lille rugbrødsform beklædt med bagepapir.
Bages ved 160 grader i 1 time og 15 min.

Du kan evt. herefter tage brødet ud af formen og stille det tilbage i ovnen på en rist i 5-10 min, for at give det lidt mere sprødhed.

Brødet kan fryses.