Porre-blomkålssuppe m/kokosmælk

print
Lækker suppe med sødme og fylde

Det skal du bruge:

  • 350 g porrer
  • 400 g blomkål
  • 250 g søde kartofler eller almindelige kartofler
  • 2-3 spsk. olivenolie
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • Reven muskatnød efter behag
  • 1/2 dåse kokosmælk
  • Urtesalt, peber
  • Et lille bundt persille
  • En rød peberfrugt

Så let er det:
Porrer snittes, blomkål deles i buketter, kartoffel skæres i tern og det hele svitses kort i olivenolie.
Grøntsagsbouillon og muskatnød tilsættes og suppen simrer i 30 min.
Suppen blendes og kokosmælken tilsættes. Herefter må suppen ikke koge.
Smag til med salt, peber og evt. ekstra muskat.

Server suppen med finthakket persilledrys og finskåret rød peberfrugt som topping.
Spis groft brød eller stenalderbrød til.