Risnuddel salat med tang, ingefær og glaserede mandler

print
Spændende og fyldig salat som kan spises helt for sig selv eller som tilbehør til kød/fisk. Hvis du er vild med ingefær som mig, vil du helt sikkert elske denne salat, for der er en god sjat i, og det smages tydeligt. Og lad dig nu ikke forskrække af, at der er tang i salaten. Det er ikke spor farligt…kun prisen som er lidt heftig, men en pose strækker langt. Smagen er mild og dejlig., når det blandes med de andre ingredienser.

Inspirationen til opskriften har jeg fra Kostvejleder Mia Sørensen – indehaver af Sund Fokus.

Til en portion til 4 personer skal du bruge:

  • 100 g grove risnudler
  • 10 g arametang
  • 300 g gulerødder i små aflange stave – så tynde som muligt
  • 100 g porrer i helt tynde ringe
  • 1-2 peberfrugter i strimler
  • 100 g mandler
  • 1-2 spsk tamari
  •  1-2 spsk honning

Dressing:

  • 3 spsk olivenolie
  • 3 spsk friskpresset citronsaft
  • 1-2 spsk tamari
  • 2,5 spsk fintrevet ingefær
  • Evt. en lille smule honning

 

Så let er det:

  • Tangen overhældes med kogende vand og trækker i 10 min.
  • Nudlerne koges i saltet vand efter anvisningerne på posen. Put et par spsk olie i vandet og rør godt rundt, da nudlerne gerne vil klistre sammen. Vend også lidt olie med nudlerne, når de er færdigkogte og ligger til afdrypning/afkøling.
  • Mandlerne ristes på en tør pande, overhældes med tamari og honning og glaseres kort.
  • De afkølede nudler, mandler og tang blandes forsigtigt sammen med grøntsagerne.
  • Dressingen blandes og vendes i salaten
  • …og så er der serveret.

 

Lille fif: Er der en rest til overs så er næste dags frokost i hus. Du kan også vælge at varme det i en wok.