Rødbedesuppe

print
En skøn, kraftig og mættende suppe med den flotteste farve. Smager herligt med en skefuld peberrodscreme, hvis du er til det lidt stærke.

Til en portion til 3-4 personer skal du bruge:

  • 4 store rødbeder skrællet og skåret i tern
  • 1 porre skåret i skiver
  • 1-2 rødløg skåret i små tern
  • 3 fed finthakket hvidløg
  • 1 stor spsk. tomatpure
  • 3 dl. røde linser skyllet i koldt vand
  • 2 laurbærblade
  • 1 liter grøntsags bouillon
  • 4 spsk. olivenolie
  • citronsaft fra 1/2 – 1 citron
  • evt. salt

Peberrodscreme
Ca. 2 spsk. fint reven peberrod og 5 spsk. skyr eller græsk yoghurt blandes sammen og smages til med salt. Blandingsforholdet kan justeres alt efter hvor krads du ønsker cremen.
Så nemt er det:

Porre, løg, hvidløg og laurbærblade svitses et par minutter i olivenolie ved middelhøj varme.
Tomatpure tilsættes.
Rødbeder, skyllede linser og grøntsags bouillon tilsættes og suppen simrer i 25 min.
Laurbærbladene fiskes op og suppen blendes med stavblender.
Citronsaft tilsættes og suppen smages til med salt.
Suppen skal være lidt tyk i konsistensen, men hvis du ikke bryder dig om det, kan der tilsættes mere bouillon.

Server den varme suppe med peberrodcreme og groft brød.