Rootza

print
Rootza er en slags pizza lavet på en bund af revne grøntsager og æg.
Fyldet kan variere ligesom på en almindelig pizza. Her er den lavet med hakket oksekød, men kylling kunne f.eks også være en mulighed – eller en vegetarudgave…Det er kun fantasien, som sætter grænser.

Til en bageplade skal du bruge:

  • 300 g pastinak
  • 350 g gulerod
  • 4 æg
  • 1 tsk havsalt eller urtesalt

Fyld

  • 4-500 g. hakket oksekød
  • 200 g. finthakket løg
  • 1 fed presset hvidløg
  • 1/2 tsk chilipulver
  • 1 tsk havsalt eller urtesalt.
  • 125 g. frisk mozzarella ost (kan undlades)

Så let er det:

Æg og salt røres sammen
Pastinak og gulerod rives groft og røres sammen med æggemassen.
“Dejen” fordeles jævnt på en bagepair beklædt bageplade.
Bages ved 180 grader i ca. 40 min.

Løg og hvidløg svitses i smør eller olivenolie.
Oksekødet tilsættes – svits ikke for længe, for så bliver det for tørt, når det også skal i ovnen. Den røde farve skal bare lige svitses væk.
Salt og chili tilsættes (evt. også andre krydderier)

Oksekødsfyldet fordeles på den forbagte bund, og rootzaen sættes tilbage i ovnen i 10-15 min.

Tip
Inden servering kan du tilsætte peberfrugt i tern, frisk skåret salat eller andet grønt efter behag.
Smager også dejligt hvis du “klatter” lidt humus eller pesto ud over.