Spinat-banan smoothie med lakrids og mandelmælk

print
Denne grønne skønhed kickstarter dagen på den helt rigtige måde – en rigtig Skipper Skræk morgenmad.

Spinat har et superhøjt indhold af antioxidanter og indeholder desuden aminosyren glutamin, som udover at øge muskelvæksten også styrker dit immunforsvar og din fordøjelsen.

 

Til en (stor) smoothie til 1 person skal du bruge:

  •  1  banan
  • 100 g frossen hel spinat
  • 2 dl mandelmælk – gerne usødet. Du kan også lave din egen mandelmælk ved at blende 1 håndfuld mandler sammen med 2 dl vand
  • 1 stor tsk lakridspulver
  • 1/2 -1 avocado alt efter størrelse

 

Så let er det:

Hele molevitten blandes godt sammen i en blender. Blend et par minutter til smoothien er helt blød og glat

Hvis du vælger at lave din egen mandelmælk skal du gøre dette først. Her skal vand og mandler blendes til du har en mælkelignende konsistens. Det kan ikke undgås at det bliver lidt mere chunchy, end den mandelmælk du køber, men det gør ikke noget synes jeg. Når mandelmælken er klar tilsættes resten.

Tip: Du kan vælge at spise din smoothie i en skål toppet med en god kerneholdig mysli

Med sådan en grøn sag er dagen skudt i gang med masser af sund energi 🙂

Tips til variation: Hvis du ikke er til lakrids, kan du i stedet tilsætte 2 dadler, som giver en dejlig sødme… og husk lige at fjerne stenene først:-)