Spinatpandekager m/laks

print
Nemt, lækkert, sundt….hvad mere kan du forlange.

Opskriften er tyv hugget fra Sundfokus v/Mia Sørensen. Tjek hendes Facebook side, hvor der er masser af andre lækre opskrifter mm.

Det skal du bruge til 2 pandekager:

  • 4 store æg
  • 1/2 dl. mælk eller sojamælk
  • En stor + en lidt mindre håndfuld frisk spinat
  • Salt og peber
  • 150 g koldrøget laks
  • Et lille rødløg – finthakket
  • En lille dusk purløg – finthakket
  • Smør til stegning af pandekagerne

 

Så nemt er det:

  • Den store håndfuld spinat hakkes fint og blandes med æg, mælk, salt og peber. Der laves nu to smørstegte pandekager – steges på begge sider.
  • På den ene halvdel af pandekagerne fordeler du den lille håndfuld spinatblade, finthakket løg og purløg samt laks.
  • Luk nu pandekagen og voila…så er der serveret.

På billedet er spinatpandekagen sammen med en rødbedesalat med ruccula og feta. Opskriften finder du under salater.

Tip: Hvis du ikke lige er laksetypen kan du f.eks. bruge kylling i stedet eller du kan lave en vegetar udgave med avocado og fintsnittede grøntsager.