Stenalderbrød

print
Et stenalderbrød er et brød uden mel, gryn eller andre stivelsesholdige næringsstoffer.
Mulighederne er mange. Du kan veksle mellem forskellige nødder, kerner og frø, og du kan vælge at tilsætte lidt sødme i form af rosiner eller tørrede tranebær.
Jeg har valgt at nødder og mander skal være hele, men hvis du synes, der er lige tyggearbejde nok, kan du vælge at hakke nødder og mandler groft.

De nødder og kerner der er brugt i opskriften, kan du skifte ud med andre slags hvis du vil – bare mængden er den samme.

  • 100 g mandler
  • 100 g hasselnødder eller cashewnødder
  • 100 g græskarkerner
  • 100 g solsikkekerner
  • 100 g hørfrø eller chiafrø
  • 100 g sesamfrø
  • 5 æg
  • 1/2 dl. olivenolie
  • 2 tsk. fint havsalt

Æg, olie og salt røres godt sammen.
De øvrige ingredienser tilsættes.
Massen hældes i en rugbrødsform foret med bagepapir.
Bages ved 160 grader i 60 min.

…Og vupti..Et superlækkert brød fyldt med protein og sunde fedtstoffer er klar til dig.
Spis en skive som mellemmåltid sammen med et stykke frugt eller lidt grønt eller lad det være en del af dit hovedmåltid. Kan spises som det er eller måske med smør eller ost. Det er helt op til dig og dine smagsløg.